Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Enghusene som arbejdsplads

I Enghusene er vi et stærkt fagligt arbejdsfællesskab, der sammen lægger grundstenene til et aktivt børneliv, hvor børnene trives, dannes og udvikles. Vi er en personalegruppe der gerne vil løfte i flok, vi vil hinanden og vi vil børnene.

Høj faglighed

I Enghusene gør vi meget for hele tiden at udvikle os, spare med hinanden og have en fælles høj faglighed: Vi taler om pædagogik, om vores pædagogiske praksis og bruger hinanden på kryds og tværs. Derudover har vi en pædagogisk koordinator, som vi kan sparre med og få vejledning hos og som deltager på stuemøderne. Ligesom vi har en fast skemalægger, som har ansvaret for, at vores ressourcer bruges og fordeles til bedst mulig mening for alle.

Vi holder fælles aftenmøder med vuggestue og børnehave en gang om måneden. Vi har fælles klyngemøder to gange årligt, hvor vi fx inviterer oplægsholdere udefra eller sætter fokus på et fagligt tema. Og vi har også mulighed for lokalt at dykke ned i bestemte temaer og problemstillinger, hvis der er behov for det. Endelig tilbyder vi i klyngen også et introduktionskursus for nye pædagogmedhjælpere, som opkvalificerer og klæder dem på til det pædagogiske arbejde. 

Arbejdsmiljø

Det er vigtigt for os at tage godt imod nye medarbejdere. Vi har en helt fast dagsorden for den første tid man er her, hvor man hurtigt lærer husene at kende, møder TR og AMR og bliver introduceret for både praktiske informationer og alle kollegaer. Indenfor den første måned holder vores pædagogiske leder møde med den nye medarbejder. Alt det gør vi, for at man føler sig ordentligt taget imod og for at vi kan nå at justere, hvis noget behøver det. Vi vil nemlig gerne være en god og tryg arbejdsplads og tage eventuelle udfordringer, spørgsmål eller undren i opløbet. 

Se med

Er du nysgerrig efter at vide mere om os? Se vores video om Enghusene som arbejdsplads her.